DR Partisan

Eksperimentelt crowdsourcing projekt
DR Partisan var et eksperimentelt crowdsourcing projekt der blev søsat i efteråret 2010 med Susanna Rankenberg (og Lars Silberbauer) i spidsen for det. Projektet var en slags skjult licenskampagne, da halvdelen af dem der er under 30 år ikke betaler licens. Samtidig opfattes DR ikke som relevant af de yngste licenspligtige (18-25 år). Projektet havde derfor til formål at få de unge til at fortælle DR hvad de vil have for deres licenspenge.

Community Manager
Udvægelsen af community manager foregik på en lidt utraditionel måde. Der var 70 der lagde ansøgninger ind til Facebooksiden. Ca. 25 blev kaldt til samtale og ud af dem valgte Susanna og Lars ti, som skulle kæmpe om at få jobbet som community manager. Den der fik flest stemmer over “valgkampens” 22 dage, fik jobbet. Og det gjorde jeg :)

Fra januar til juni arbejdede jeg ca. 20 timer om ugen på projektet. Jeg lavede events på uddannelsesinstitutioner som TEKO, KUA og Handelshøjskolen for at få de unge i tale, og brainstorme gode ideer til hvad DR kunne lave for lige netop dem.

D. 3 januar startede idekonkurrencen, hvor der hver 20. dag blev udvalgt en vinderide af juryen. Projektet modtog over 100 ideer. Ud af dem blev der valgt fem vinderideer, som vi udviklede på, finpudsede og præsenterede for cheferne i DR.

Som community manager stod jeg for Facebooksiden – en ikke uvanskelig opgave – events, vores blog, udarbejdelse af en rapportevaluering af projektet og en præsentationen af projektets successer og fiaskoer overfor direktionen i DR.

Resultat
2427 fans, en masse interaktion i form af stemmer på kandidater og ideer, meget nære relationer til en lille gruppe dybt engagerede unge, og et katalog af input fra unge om, hvad de ønskede sig for licensen. 

Erfaringer
Det var en reel udfordring at håndtere trolde på sitet, som hele tiden forsøgte at ødelægge communitiet med ukonstruktiv kritik af licensen. Vi tumlede en del med, at DR er en tung organisation, hvor man ikke helt turde slippe tøjlerne og have tillid til os der stod for projektet. Set i bakspejlet havde det været en god ide at lave en særskilt Licens-Facebookside, som vi kunne henvise til, og dermed kunne smide dem ud af DR Partisan communitiet, som ikke overholdte community reglerne.

Du kan læse mere om DR Partisan her.

Buzz om DR Partisan fordelt på datoer

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s