Digitalt

Hva’ er det Twitter kan?

Der er rigtig mange der ikke forstår, hvorfor man skal på Twitter. For vi har jo Facebook. Og LinkedIn og alle de andre. Men personligt kunne jeg ikke forestille mig et Social Media landskab uden Twitter, for jeg synes det kan noget helt, helt særligt. I dette blogindlæg vil jeg prøve at give en ide om hvad det “helt særlige” er. 

I foråret 2010 oprettede jeg min Twitterprofil, men den lå øde hen meget længe. Det er da nok mange der kender. For det er nemt nok at oprette en profil, men hvis man ikke har set lyset med mediet, forsvinder det langt bagud i vores bevidsthed. Men i februar i år så jeg endelig lyset i Twitter. Det er da rigtig mange af mine studiebuddies og andre venner der slet ikke har, så derfor vil jeg forsøge at give et indblik i, hvorfor jeg synes det er et rigtig godt og vigtigt medie.

I foråret var jeg i London på udveksling og havde et fag om Creative Industries. Min gode underviser, Gauti Sigthorsson, anbefalede kraftigt at vi brugte Twitter til at orientere os om nye trends, få ny viden om den branche vi gerne vil indgå i og faktisk anbefalede han det også som et godt sted at finde praktikpladser og studiejobs.

Det er faktisk oftest på Twitter, at jeg hører om nyheder eller de nyeste trends, simpelthen fordi det er så hurtigt og nemt at dele det der. Uanset hvad branche du arbejder i eller interesserer dig for, er der folk der tweeter om det.

Så snart jeg dykkede ind i Twitter-verdenen fandt jeg hurtigt ud af, hvor brugbart et værktøj det er. Hvor Facebook er en platform til at vedligeholde sit netværk og planlægge begivenheder med sine alle venner, så er Twitter i langt højere grad et professionelt netværk. Jeg bruger Twitter til at følge first movere inden for Social Media, reklamefolk, PR folk, journalister og kommunikationsfolk. De er alle sammen interessante på hver deres måde og de er gode til at linke til artikler og på den måde deler man viden med hinanden. Det er faktisk oftest på Twitter at jeg hører om nyheder eller de nyeste trends, simpelthen fordi det er så hurtigt og nemt at dele det der. Uanset hvad branche du arbejder i eller interesserer dig for, er der folk der tweeter om det.

I løbet af min tid som tweeter har jeg opbygget en “portfolie” (i mangel af et bedre ord) på 422 tweets, 251 folk jeg følger og 112 som følger mig. Men tallene ændrer sig hele tiden, og jeg opdaterer rimelig ofte listen af folk jeg følger – hvis der går for meget “Se hvad jeg lige har spist” i den, ryger man af listen. For mig er Twitter nemlig først og fremmest et fagligt netværk! Hvis du regner med at arbejde i kommunikationsbranchen eller lignende, vil jeg kraftigt anbefale dig, at være aktiv på Twitter. Det vil kun gavne dig selv!

Men mange ved ikke lige helt hvordan de skal gribe det an, og hvad er hastags også for noget? Men i mit næste blogindlæg kan du læse meget mere om det, for der giver jeg en kort guide til hvordan man kommer godt i gang med Twitter, so stay tuned :-)

PS: Du kan følge mig på @CamillaSwartz

Advertisements

One thought on “Hva’ er det Twitter kan?

  1. Pingback: Guide til Twitter | Digital kommunikation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s